Lavet af alle deltagerne under Eurasier Klub Danmarks årlige Træf og Show, lørdag den 7. september 2019
Melodi: Jeg en gård mig bygge vil
Jeg en sød Eurasier har.
Den er både smuk og rar.
Samojede er der i den,
og Chow-Chow, det kom der til den.
Ulvespidsen lag’ en grund,
til den bedste racehund.
Min Eurasier den er sød.
Den er både mild og blød.
Den kan hoppe, den kan springe.
Den kan koste mange penge.
Farven den kan være rød,
uanset, så er den sød.
Jeg har verdens bedste hund.
Det er ikke uden grund.
Den kan ses i mange farver,
efter ”spidser” og ”Chow-Chow’er”.
Racen er her for at bli’.
Det er det, jeg bar’ vil sige.
Eurasierens pels er blød,
katteagtig og med glød.
Mange farver er at finde.
Til familien vil sig binde.
Maden er måske lidt svært,
hvis den ikke får det lært.
En Eurasier den er spids,
og den findes som lakrids,
de er røde, grå og zobel,
af natur, så er den nobel.
Den er sød og den er kær.
Den er li’ som den ska’ vær’.
Årligt mødes vi til træf.
Vores hunde siger bjæf.
Det fantastisk, super rart.
Og vores hunde skyder fart.
Spiser alle helstegt svin.
Og vi slutter af med vin.
Når vi mødes her til show,
er det om at få et flow.
Hunden vises rundt i ringen.
Og nu ikke no’et med springen.
Den skal gå i yndigt trav,
for at vise sit ophav.
Set fra Eurasierens perspektiv:
Jeg er altid sød og rar.
Jeg det bedste, som du har.
Jeg er fræk og helt min egen.
Indimellem ud’ på vejen.
Jeg er smuk og ganske kvik.
Og således helt unik.
Jeg er dejlig fræk og sød.
Og min pels utrolig blød.
Hører ikke hvad du siger,
særligt ikke, når der’ piger.
Men medaljer nok jeg får,
når jeg tur i ringen går.